STED OG RELEVANS

Stedet er Mariager fjord Kommune. En kommune med 43.000 indbyggere. Langs fjorden ligger kommunens 3 største byer: Hadsund, Mariager og Hobro. Det er 3 forskellige byer med forskellige kvaliteter, der før kommunesammenlægningen havde deres egne kommuner.

Hver har de også en havn med forskellige kvaliteter, der ligesom mange andre danske havne efterhånden udtømmes for industrielle aktiviteter og erstattes med mere sociale og kulturelle aktiviteter.





VISION

Opgaven tager udgangspunkt i en ide om at udnytte net op fjorden som samlingspunkt for den nye kom mune. Hensigten har derfor været at udforme et flydende scenerum, der kan trans porteres via fjorden mellem de tre byer og herved give hele kommunen glæde af en sådan funktion og oplevelse. Et fleksibelt scenerum der kan be nyttes til både teater og koncert.

Tanken har været at scenen skal vokse ud af sin kontekst ved at koble sig til hver by gennem en bear bejdet anløbsplads på hver havn. Anløbsplad serne fungerer som tribuner når scenen lægger til og som et naturligt opholdssted på havnen uden scenens tilstedeværelse.

Scenen skal herigennem tilpasse sig til hver by og samtidig fungere som et iøjenfaldende ikon der kan brande hele kommunen og fjorden.




SCENEN

Det har været min hensigt at arbejde med et fleksibelt sce nerum, der kan tilpasse sig forskellige opsætninger indenfor koncert og teater. Ligeledes har hensigten været at dyrke en mere 3-dimensionel iscenesættelse for herved at udfordre det traditionelle scenerum.

Forbindelsen til landskabet udgør det scenografiske omdrejningspunkt.

Fra land opleves scenen derfor som en stor ramme der inddrager et bestemt udsnit af det bagvedliggende landskab. Scenes bagtæppe vil på denne måde ændre sig fra sted til sted og scenerummet vil altid forholde sig til og påvirkes direkte af den kontekst den ligger sig i.



Det traditionelle scenerum i et teater er indelukket af sidescener og bagscene. Ved at flytte disse funktioner ud i rammen, frigør man et stort scenerum, der kan gribe ud i den omkringliggende kontekst og samtidig give instruktøren, kunstneren eller musikeren frihed til selv at bestemme og tilrettelægge hele forestillingen. Den kvadratiske sceneåbning understreger en ligeværdighed mellem det horisontale og vertikale.

Bunden er et flydeelement i beton der er opdelt i en ræk ke balasttanke der kan fyldes med vand eller luft og på den måde justere hvor dybt konstruktionen skal ligge i vandet.

Teknikken gør at man i nogle situationer kan trække scenegulvet under vandoverfladen og herved inddrage vandet direkte i scenerummet. Samtidig opstår der på den måde en mystik i scenens udtryk omkring det flydende og det permanente.

Rammen er opbygget af en stålkonstruktion der tegner en skarp og grafisk profil og fremhæver det kvadratiske motiv. I rammen placeres et trappeforløb, der giver adgang til de forskellige niveauer og kasserne der indeholder backstage-funkti oner og personalerum.

Scenerummet bliver beskåret på forskellige måder i forhold til den enkelte opsætning ved hjælp af mobile balkoner der trækkes ned i scenerummet. Herved opstår et fleksibelt system, der gør det muligt at indtage det vertikale scenerum.

Rammen og gulvene bliver beklædt med gitterriste, der giver fartøjet et halvtransperant udtrykder bløder den stramme form op og samtidig er brugbar i de mørke timer hvor scenen vil stå som et lysende emblem og signalere sit indhold.




KANTEN

Kajkanten repræsenterer vandets møde med byen. I denne opgave bliver en del af kajkanten blive omdannet til et anløbssted der skal fungere som koblingspunkt mellem både by og scene og by og vand.

Anløbsstedet ses derfor både som et fysisk og symbolsk bindeled.

I scenens fravær skal anløbspladserne fungere som et naturligt opholdsted på kajen, der samtidig minder brugeren om stedets særlige karakter. Et dagligags element på kajen, der tilføres et ekstra lag når scenen ligger til.

I opgaven har jeg arbejdet med at finde frem til nogle generelle elementer der både kan være i dialog med scenen og kan adaptere sig til det specifikke havnerum.

Udformningen sker ved hjælp af det kvadratiske motiv der lægges ud på fladen. Der dannes herved en række felter der både refererer til scenens konstruktion og passer ind i havnens skala. Felterne trækkes op af stålsprodser der igen er i dialog med scenen. Sprodserne fletter sig ind i den eksisterende kontekst og markerer herved at der er noget nyt på spil. Sprodserne markerer samtidig hvert trin og løber som små vandløb ned over felterne.

Nær kajkanten trækkes der gradvist ned i felterne så der opstår et landskab. Landskabet kan herved bruges som tribunepladser når scenen er i havn og som vandtrappe og opholdssted på havnen uden scenen.

Anløbsstedet opstår på den måde ved at trække noget fra den eksisterende kajkant og bliver på den måde en svag gestus der giver rum for tilskuerne.

Ved hvert anløbssted placeres en række master. Masterne vil mime konstruktionen fra scenen og vil trods deres størrelse forekomme som et naturligt og velkendt element på kajen. Lamperne på masterne oplyser havnearealet efter mørkets frembrud og gør anløbsstedet til et indbydende sted at opholde sig. Når scenen ligger til, vil lysmasterne både kunne bidrage med ekstra lys og lyd til scenen.

Masterne danner samtidig hjørner til ophængte sejl. Ved at udspænde sejl mellem masterne skabes der en overdækning der både kan skærme for regnen og skabe et mere lukket rum til mindre eller intime forestillinger. Sejlet kan spændes fast i forskellige højder og herved også justeres ift. forestilling og atmosfære.

Sejlets bløde former vil virke som en naturlig kontrast til det stramme scenerum.

Højden og placeringen af masterne tilpasses hver havn så hver by får en unik bearbejdet anløbsplads der udspringer af byen og havnens kvaliteter. Hver by kan herved både koble sig til scenen og vil samtidig være i dialog med de 2 andre byer.



HADSUND








MARIAGER







HOBRO







Type: Afgangsprojekt, 10. semester

År: 2009

Program: Kultur, koncert, teater