Opgaven tager sit udgangspunkt i bydelen Kreuzberg i Berlin, hvor der skal skabes boliger under begrebet montage. Målet er at skabe et fleksibelt design af rumstore elementer til det ukendte sted og den ukendte bruger.

Den valgte grund bliver derfor set som inspiration til nogle af de problemstillinger der kan være ved at bygge i byen. Grunden bliver indrammet af floden Spree og den trafikerede Holzmarktstrasse og bliver fysisk delt af højbanen. Den nye bebyggelse skal derfor kunne afskærme for vejen mod nord, binde stedet sammen på tværs af højbanen og samtidig skabe et rekreativt areal for stedets beboere mod syd.

Den dynamiske slynget form gør at bygningen kan lukke om sig selv og herved tildeles en yderside og en inderside. Samtidig løser formen de eventuelle vindmæssige problemer ved at danne en stor skærm og leder vinden naturligt omkring bygningen. Ved at terrassere bygningskroppen undgår man ligeledes at skabe større vindfælder og skaber samtidig private uderum for stedets beboere. Forskellige variationer i rumelementerne giver ligeledes mulighed for variationer i boligerne og mere variation i facaden trods gentagelsesprincippet. Køkken og toilet er isoleret til en kerne af beton der skyder sig op igennem boligerne, hvis placeringer danner husets rumligheder.


Type: Skoleprojekt, 6. semester
År: 2007
Program: Bolig, erhverv